GeoCenter Møns Klint er et geologi- og naturcenter, der har til formål at øge det almene geologiske kendskab til de kolossale naturkræfter, der skaber kontinenter og landskaber og som definerer betingelserne for liv i et område.

Udgangspunktet for formidlingen i centret er naturoplevelsen. De forrevne og op til 130 meter høje dramatiske kridtklinter på Møns Klint er indbegrebet af historien om Danmarks tilblivelse, idet landet unikt hviler på et kridtfundament.

I samarbejde med Gert Olsen Design genskaber vi kridttidens dyreliv med et væld af 3D animationer fra mosasaurusen til små coccolitter.

Se et udpluk her: